Anne Hess alias Anjoe er død.
Klik her for at læse mere:
http://rimkogeren.blogspot.dk/2018/04/anne-anjoe-er-dd.html
Bo Hess alias Rimkogeren
LEGEHUSET
Livet er som en tændt cigaret - ryger man den ikke, brænder den op af sig selv.
onsdag den 18. april 2018
søndag den 15. februar 2015
lørdag den 14. februar 2015
onsdag den 14. januar 2015
DET ER GODT NOK TARVELIGT...
...at min hjerne de seneste mange nætter har bombarderet mig med drømme, hvori hunde har haft fremtrædende roller!
Suk, at opleve Pan, Biggi 1, Biggi 2, Brylle 1, Brylle 2, Joe 1, Joe 2, Zorro, og sidst Frederik, samt nogle ukendte, men ligeså dejlige andre hunde, åhr, hvor det gør ondt, øv...
Surt er specielt, at jeg som 12-årig trænede mig op til at huske drømme; det har kostet dyrt sidenhen, og ikke mindst nu, øv-øv! Familie-lort o.a. har ditto kostet, men de var alt væsentligst røget for få år siden!
MEN, jeg ved selvfølgelig ikke at skulle eje en hund fremtidigt; men alle de skide drømme gør savn pokkers svært :(
...og nej tak, jeg vil ikke hjælpe hunde-ejere med pasning e.a.
Suk, at opleve Pan, Biggi 1, Biggi 2, Brylle 1, Brylle 2, Joe 1, Joe 2, Zorro, og sidst Frederik, samt nogle ukendte, men ligeså dejlige andre hunde, åhr, hvor det gør ondt, øv...
Surt er specielt, at jeg som 12-årig trænede mig op til at huske drømme; det har kostet dyrt sidenhen, og ikke mindst nu, øv-øv! Familie-lort o.a. har ditto kostet, men de var alt væsentligst røget for få år siden!
MEN, jeg ved selvfølgelig ikke at skulle eje en hund fremtidigt; men alle de skide drømme gør savn pokkers svært :(
...og nej tak, jeg vil ikke hjælpe hunde-ejere med pasning e.a.
tirsdag den 23. december 2014
ANJOE SKRIVER...
I
fredags opførte jeg mig meget heltmodigt, da jeg frivilligt lod mig
”bestikke” af min læges sygeplejerske, det for at få et skud
vaccine mod lungebetændelse... Den skulle klare de fleste baciller
udi det såkaldte åbne rum, og det kan der blive brug for :(
Jeg
føler absolut at have det godt, men ”regnskabet” ser ikke godt
ud. Var onsdag for 3 uger siden til pustetest samt efterfølgende
samtale med en lungelæge på Nykøbing F. sygehus. Fik set
røntgenbillederne taget ved seneste indlæggelse, de blev knipset af
et apparat trillet ind på mit værelse på intensiv-afdelingen, og
som forventet var de ikke et kønt syn :) Højre lunges funktion er
nærmest ikke eksisterende, har i øvrigt et par små, hvide klatter,
som ”man” ikke ved, hvad er – kan være kræft, men jeg takkede
NEJ til kikkertundersøgelse og en måske prøveudtagelse, hvorved
som nogle blogfølgere er bekendt med, dermed også
kemo/strålebehandling udelukkes. Venstre lunge ser pænt bedre ud,
men min samlede lungefunktion er på 21-25%, så I skal ikke forvente
at læse om mig deltagende i et marathonløb, LOL. Selv med mine
fravalg af undersøgelser sagde den søde læge, at hun vil gøre alt
for, at jeg bliver 100 år, hvilket jeg dog betakkede mig for, mindre
kan gøre det :)
Om
lidt over 2 måneder skal jeg atter afsted, da kun for en mindre
pustetest samt efterfølgende lægesnak, og det er helt fint for mig;
rart at være i systemet nu, så at jeg forhåbentligt slipper for
upsere som tidligere oplevet... Min lungelæge ændrede i øvrigt et
mine to daglige KOL-produkter til det af mig førstkendte; læs: det
jeg fik med hjem efter indlæggelse, men som ved hentning
efterfølgende receptmæssigt på apotek senere var lidt anderledes
blandingsmæssigt, samt er pulver, og væsentligst skulle indtages
via en såkaldt diskos. Den blev jeg ikke god ven med, hvorimod nu,
hvor det atter er spray ligesom mit andet produkt, da ”indtages”
begge på bedste og mest givende vis :)
I
går først på aftenen fik jeg et chok, min bedste Joe (John)
Cocker, hvilken jeg blev fan af i 1969, er død. Tårerne mine har
trillet oceanmæssigt, og min Bo har måttet kommet ind til mig flere
gange natmæssigt for at give beroligende nathistorier. Jeg er stadig
påvirket, men vil nu give alle mine bedste ønsker om nogle
hyggelige juledage samt et supergodt år 2015 til Jer, der gerne vil
modtage disse :)
søndag den 19. oktober 2014
JEG, EN SLAGS POSEDAME...
...for ved mine to indlæggelser på Nykøbing Falster Sygehus medbragtes de forventede nødvendige ting og sager i et par store supermarkeds-plastikposer samt en lille fra apoteket til såkaldte toiletartikler!
Hvorfor viser jeg mon et billede af Frederik??? Joh, for hans aflivning i mit fravær betød, at der hjemme ventede sultne hundelopper; dog ventede de med at gå amok til på 7.dagen, men så erfarede jeg sandelig prisen for at eje en blodtype, der tiltaler lopper ligeså vel som myg. Sidstnævnte havde hidtil været min eneste plage - surt hver sæson at få gu' ved hvor mange stik, også i de mange år, Rimkogeren og jeg delte seng. Han fik max. to; de gad ham ikke, og sligt med Frederiks lopper - jeg har set et par lopper på ham, men bide ham, næh nej. Mig derimod, jubii, så hold da fest hvor jeg har fanget mange på mine underben og fødder, oftest siddende i mine sokker. Mase de springende kræ er ej muligt, hvorfor de skal fanges og holdes fast mellem tommeltot og pegefinger, og derefter ned i bunden af en min. 4 liter koge/frysepose, hurtigt slippe det springende væsen, hånden op og hurtigt snurre sammen, for finalemæssigt at lukke med en poseclips.
Jeg kan vist kalde mig en rimelig ekspert udi at finde og fange disse irriterende kræ, og Rimkogeren skal have ros for al den ekstra støvsugning, han har foretaget sig. Desuden har han sprayet loppedræbende gift ud et par gange, hvorefter vi kørte på oplevelsesture i et par timer, og vel hjemme igen luftede ud. Men desuden er tøj, puder m.m.a. smidt et par døgn i fryser...
Endelig ligner det en succes, så nu skal midlet fra Crisco i brug; det myrder/indfanger lopper i alle stadier, og det kan gøres uden, at hverken mennesker eller husdyr skal forlade boligen.
Frederik skal selvfølgelig undskyldes for de fleste lopper; da jeg fik det rigtig dårligt forud for sidste indlæggelse, skulle Bo og jeg ha' givet ham en ny loppekur - med dråber fire/fem steder fra hals- og ned til haleregi, han var nemlig begyndt at klø sig, og kalendermæssigt stod dér, at han skulle ha' det, men mig og mit fyldte mere da, øv, æv...
søndag den 12. oktober 2014
HVAD FEJLER JEG SÅ...
...jeg har ikke lungekræft, men KOL.
Da jeg i maj måned blev indlagt - for første gang i mit liv - havde jeg i ugerne forud fået nogle af de samme symptomer som tilbage i 2011, megahævede fødder og underben, madlede, søvnproblemer samt svært ved at skelne om jeg var vågen eller drømte. Tilmed fik jeg vejrtrækningsproblemer, så samme dag, som jeg havde skiftet læge, kom han på hjemmebesøg, mente at jeg straks skulle indlægges, men jeg besluttede at vente et par dage; ville lige "vænne mig til tanken" samt få pakket de ting, som jeg mente skulle med. Fik ordineret vanddrivende piller plus nogle for lavt kalium i blodet. Mandag formiddag blev jeg hentet af Falck, og efter halvanden times venten på skadestuen blev jeg i kørestol trillet til Akut 3, senere til lungemedicinsk afdeling, hvor jeg lå, hmm, et par dage... Hmm'et dækker over, at jeg ikke drev den af; først til røntgen, senere CT-scanning, da man havde mistanke om, at jeg havde fået en blodprop i den ene lunge. Det var heldigvis ikke tilfældet! Afsted til ultralydsscanning af hjertet, og så var der jo de mange blodprøvetagninger, indsprøjtninger af alskens slags, overdrevet ja, men tiden ilede afsted, skal jeg love for. Heldigvis kunne jeg selv klare toiletbesøg, gående i Bo's havesko, da hans nummer passede til mine hævede fødder.
Fra lungeafdelingen overførtes jeg til hjertemedicinsk, hvor jeg fik hægtet mange dingenoter på min overkrop, så at personalet døgnet rundt kunne holde øje med min hjerterytme fra en computer; samme procedure gælder alle, der er indlagt på afdelingen. Udover de mange sædvanlige prøver m.v., var jeg fredet, lige med undtagelse af en langvarig ultralydsscanning. Underligt at kunne følge og høre hjertet på skærm, virkede alien-agtigt, hvorfor jeg lukkede øjnene en stor del af tiden, lyden var alt rigeligt :)
De mange oplevelser gjorde, at jeg torsdag bad om at tale med en læge, for da der ingen fare skulle være, ville jeg ha' lov til at tage hjem i weekenden, på eget ansvar, og det fik jeg lov til. Om aftenen fjernedes dimserne på krop og hånd, fik piller med til "ferien", og fredag inden frokost kom Bo og hentede mig. Herligt at komme hjem, og Frederik var så glad, at jeg desværre måtte lægge en dæmper på ham, da mit helbred ikke var til, at han sprang op, en ting han aldrig havde gjort før...
Mandag kørte Bo mig tilbage; ankom kl.10 som aftalt og fandt en stuekammerat siddende i den åbne tv-stue tæt ved vores stue. Hun havde været hjemme for første gang i 7 uger, puhha, og kunne meddele, at vores stue var indtaget af nye patienter, afdelingen havde haft en meget hektisk weekend, og endnu havde man ikke fundet plads til hende og mig. Kort tid efter kom en sygeplejerske med mine toiletartikler, som jeg havde haft liggende på mit bord. Skabet havde man ikke tjekket, så Bo måtte spørge "arvtageren" om at få lov til at se efter mine undertrøjer og sokker. Jo, jeg havde under indlæggelsen mit eget tøj på, farverige undertrøjer, ternede dag/natbukser samt tennissokker, der var klippet op, så at de ikke strammede, og i øvrigt kunne "flipperne" bruges, hvormed jeg kunne løfte fødderne op fra gulv og til seng.
Efter et par timers venten sagde jeg til Bo, at han bare skulle køre hjem; vi kunne tale sammen senere, når en ny stue var fundet. En halv times tid senere kom en læge hen til mig og spurgte, om jeg vidste, hvad jeg fejlede. Ja, svarede jeg, min lungefunktion er ikke så god, og der er en forstørrelse på den ene af siderne på mit hjerte. Det bekræftede han og meddelte, at det betød, at jeg kunne forvente, at vand i fødderne sikkert ville opstå af og til fremtidigt. Her og nu kunne de ikke gøre mere for mig, så jeg ville blive udskrevet. Hallo, jubii, men en skam at han ikke var kommet, inden at Bo kørte. En sms røg afsted til ham, og efter at have været hjemme og lufte Frederik samt få sig en håndmad, kørte han atter afsted. Jo, jeg kunne ha' fået Falck til at transportere mig, men hvornår, og jeg var meget træt af at sidde i den kørestol, som Bo havde trillet mig op i, men jeg turde ikke "slippe" den, da der er mangel på disse køretøjer, og hvis den nye stue lå i modsat ende af gangen, ville jeg ikke kunne gå dertil, end ikke med støtte fra en rolator, sådan en sag lånte jeg med hjem.
Et par dage efter hjemkomst googlede jeg på gangstativer, fandt efter lang jagten det ønskede og købte 2. Ikke at de skulle bruges som navnet indikerer, men til at jeg uden hjælp kunne rejse mig fra sofa og til brug på toilettet, når jeg skulle sætte eller rejse mig. De hævede fødder gør, at jeg for at kunne rejse mig, må have hænderne i forskellig højde, f.eks. højre hånd på sofa og venstre på en 15-20 cm højere, solid tingest. Tværstangen var en tyk moppert, modsat andre gangstativer, hvor det er en tynd. Desuden søgte jeg efter en rolator, for den lånte skulle jo retur senest et par måneder efter, og da den ville være nødvendig på indkøbs- og oplevelsesture, når fødderne driller, måtte jeg eje en. Bingo, hos Harald Nyborg fandt jeg en hvid model med et solidt sæde, og den er tilmed lavet, så at den kan bruges som kørestol. Denne funktion afprøvedes første gang, da Bo hentede mig ved seneste indlæggelse, for det var umuligt at skaffe en kørestol.
Da en rapport fra Nykøbing F var at finde på min sygejournal, viste sproget sig at være fagligt, så jeg fattede ikke meget. Bo fik oversat en del ord via google, og pludselig kunne han meddele mig, at jeg havde KOL. Nåh, lød min kommentar, det må da være i meget mild grad; en mening jeg ikke ændrede efter at have læst flere hundrede sider på nettet. En ting undrede os meget, og det var, hvordan man havde fundet frem til det resultat, uden at jeg havde lavet en eneste pustetest. Desuden burde jeg vel få medicin af en slags, men det eneste jeg ordineredes var at fortsætte med de vanddrivende piller.
Nåh men efter få uger bedredes futterne langsomt, og jeg fik dermed mere energi. Trænede bedst muligt på den lave stepkasse, som Bo havde lavet til mig, og lavede andre benøvelser. Det er et tungt arbejde at slæbe rundt med 3-4 kilo! Bagning og lidt madlavning samt rengøring kom på programmet, og det var en stor fryd, da jeg første gang droppede rolatoren på en udetur, det den 16.august; gik rundt på torvet i Maribo en times tid og kikkede på motorcykler, ja jeg fik sørme også fotograferet.
Samme dag som vi fejrede Frederiks 6 år hos os, fik jeg ud på aftenen en sindsyg kløen, der skiftede "holdeplads" efter et par timer hvert sted. Næste dag fortsatte det, og via google fandt jeg ud af, at det var nældefeber, så Bo afsted til apoteket efter et noget kløedæmpende, og sikke en ro, der kort tid efter indtagelse af første pille, kom. Men min vejrtrækning, som dagen før pludselig blev anstrengt, fortsatte, og de sidste 9 dage af august var en blandet landhandel af dårligdomme, hosten, madlede i hidtil ukendt grad, dårlige nætter, og en enkelt dag sov jeg sammenlagt i 19 timer. Derfor var det klart, at jeg mandag den 1.september ringede til min læge, han kom ved 17-tiden og mente, at jeg straks skulle indlægges, men "kloge" mig ville vente til næste formiddag, hvilket dog ikke holdt. Læs Rimkogerens/Bo's kommentar i mit indlæg i går.
Efter få dage på intensiv overflyttedes jeg til lungemedicinsk afdeling, fik ilt af og til, forskellige mund/næse-masker med ligeså forskelligt indhold til gavn for min lungefunktion. KOL nævntes, men først tirsdag i uge to på sygehuset kom jeg til en test, og den slog fast, at KOL var rette navn. Torsdag fik jeg demonstreret 2 inhalationsprodukter, som fremtidigt skulle/skal bruges, og fredag blev jeg udskrevet. Dejligt atter at være hjemme, men ret tomt uden Frederik, må indrømmes. Heldigvis havde jeg haft en uge til at vænne mig til tanken, og helt klart har det været en hjælp, at Bo og jeg traf beslutningen for hundens skyld.
Kort efter flytning til lungemedicinsk hævede mine fødder, og da man desværre havde sat dimser på min højre hånd, min stærkeste, men dog svag, kunne jeg ikke rejse mig fra stolen uden hjælp, samme på toilettet, og i øvrigt måtte jeg have hjælp til at blive vasket alle de første dage. Kunne desuden ikke stå op i mere end et par minutter ad gangen, førend de sidste dage, hvor jeg futtede rundt med et gammelt gangstativ med knirkende jernhjul, men logisk nok ingen bremse.
Dagene med madlede, derefter respiratorføde, og så den alt i alt kedelige hospitalsmad havde fået ekstra kilo til at rasle af mig, og dermed muskelmassen ditto. Godt at Bo medbragte nødder, lakridskonfekt, Princerollen, chokobarer m.m., og at personalet sørgede for flere forskellige sødedrikke plus muffins, marcipanbrød og småkager én masse. Disse gjorde sammen med det daglige morgenmåltid, en stor portion havregryn med cornflakes, mælk og sukker, at jeg ikke skrumpede helt ind. Herhjemme prøver vi på bedste vis at få vægtnålen til at ramme højere tal end de 42,6 kilo, som jeg vejede den 22. sidste måned, da mine fødder at var blevet normale. To kilo er kommet til, men jeg spiser og drikker altså næsten også kun de ting, som normalt er fyord :)
To dage efter hjemkomst begyndte jeg selv at lave morgenmad og frokost, måtte benytte rolator i huset, men den blev arbejdsløs efter 6 dage, dog endnu ikke når jeg færdes ude. Træner egne bøffer op med stepkasse, håndvægte og gymnastikøvelser.
Sikken en svada; nu trænger jeg til en stor portion is...
NB. Nej, jeg fortryder ikke de mange års tobaksrygning!
Da jeg i maj måned blev indlagt - for første gang i mit liv - havde jeg i ugerne forud fået nogle af de samme symptomer som tilbage i 2011, megahævede fødder og underben, madlede, søvnproblemer samt svært ved at skelne om jeg var vågen eller drømte. Tilmed fik jeg vejrtrækningsproblemer, så samme dag, som jeg havde skiftet læge, kom han på hjemmebesøg, mente at jeg straks skulle indlægges, men jeg besluttede at vente et par dage; ville lige "vænne mig til tanken" samt få pakket de ting, som jeg mente skulle med. Fik ordineret vanddrivende piller plus nogle for lavt kalium i blodet. Mandag formiddag blev jeg hentet af Falck, og efter halvanden times venten på skadestuen blev jeg i kørestol trillet til Akut 3, senere til lungemedicinsk afdeling, hvor jeg lå, hmm, et par dage... Hmm'et dækker over, at jeg ikke drev den af; først til røntgen, senere CT-scanning, da man havde mistanke om, at jeg havde fået en blodprop i den ene lunge. Det var heldigvis ikke tilfældet! Afsted til ultralydsscanning af hjertet, og så var der jo de mange blodprøvetagninger, indsprøjtninger af alskens slags, overdrevet ja, men tiden ilede afsted, skal jeg love for. Heldigvis kunne jeg selv klare toiletbesøg, gående i Bo's havesko, da hans nummer passede til mine hævede fødder.
Fra lungeafdelingen overførtes jeg til hjertemedicinsk, hvor jeg fik hægtet mange dingenoter på min overkrop, så at personalet døgnet rundt kunne holde øje med min hjerterytme fra en computer; samme procedure gælder alle, der er indlagt på afdelingen. Udover de mange sædvanlige prøver m.v., var jeg fredet, lige med undtagelse af en langvarig ultralydsscanning. Underligt at kunne følge og høre hjertet på skærm, virkede alien-agtigt, hvorfor jeg lukkede øjnene en stor del af tiden, lyden var alt rigeligt :)
De mange oplevelser gjorde, at jeg torsdag bad om at tale med en læge, for da der ingen fare skulle være, ville jeg ha' lov til at tage hjem i weekenden, på eget ansvar, og det fik jeg lov til. Om aftenen fjernedes dimserne på krop og hånd, fik piller med til "ferien", og fredag inden frokost kom Bo og hentede mig. Herligt at komme hjem, og Frederik var så glad, at jeg desværre måtte lægge en dæmper på ham, da mit helbred ikke var til, at han sprang op, en ting han aldrig havde gjort før...
Mandag kørte Bo mig tilbage; ankom kl.10 som aftalt og fandt en stuekammerat siddende i den åbne tv-stue tæt ved vores stue. Hun havde været hjemme for første gang i 7 uger, puhha, og kunne meddele, at vores stue var indtaget af nye patienter, afdelingen havde haft en meget hektisk weekend, og endnu havde man ikke fundet plads til hende og mig. Kort tid efter kom en sygeplejerske med mine toiletartikler, som jeg havde haft liggende på mit bord. Skabet havde man ikke tjekket, så Bo måtte spørge "arvtageren" om at få lov til at se efter mine undertrøjer og sokker. Jo, jeg havde under indlæggelsen mit eget tøj på, farverige undertrøjer, ternede dag/natbukser samt tennissokker, der var klippet op, så at de ikke strammede, og i øvrigt kunne "flipperne" bruges, hvormed jeg kunne løfte fødderne op fra gulv og til seng.
Efter et par timers venten sagde jeg til Bo, at han bare skulle køre hjem; vi kunne tale sammen senere, når en ny stue var fundet. En halv times tid senere kom en læge hen til mig og spurgte, om jeg vidste, hvad jeg fejlede. Ja, svarede jeg, min lungefunktion er ikke så god, og der er en forstørrelse på den ene af siderne på mit hjerte. Det bekræftede han og meddelte, at det betød, at jeg kunne forvente, at vand i fødderne sikkert ville opstå af og til fremtidigt. Her og nu kunne de ikke gøre mere for mig, så jeg ville blive udskrevet. Hallo, jubii, men en skam at han ikke var kommet, inden at Bo kørte. En sms røg afsted til ham, og efter at have været hjemme og lufte Frederik samt få sig en håndmad, kørte han atter afsted. Jo, jeg kunne ha' fået Falck til at transportere mig, men hvornår, og jeg var meget træt af at sidde i den kørestol, som Bo havde trillet mig op i, men jeg turde ikke "slippe" den, da der er mangel på disse køretøjer, og hvis den nye stue lå i modsat ende af gangen, ville jeg ikke kunne gå dertil, end ikke med støtte fra en rolator, sådan en sag lånte jeg med hjem.
Et par dage efter hjemkomst googlede jeg på gangstativer, fandt efter lang jagten det ønskede og købte 2. Ikke at de skulle bruges som navnet indikerer, men til at jeg uden hjælp kunne rejse mig fra sofa og til brug på toilettet, når jeg skulle sætte eller rejse mig. De hævede fødder gør, at jeg for at kunne rejse mig, må have hænderne i forskellig højde, f.eks. højre hånd på sofa og venstre på en 15-20 cm højere, solid tingest. Tværstangen var en tyk moppert, modsat andre gangstativer, hvor det er en tynd. Desuden søgte jeg efter en rolator, for den lånte skulle jo retur senest et par måneder efter, og da den ville være nødvendig på indkøbs- og oplevelsesture, når fødderne driller, måtte jeg eje en. Bingo, hos Harald Nyborg fandt jeg en hvid model med et solidt sæde, og den er tilmed lavet, så at den kan bruges som kørestol. Denne funktion afprøvedes første gang, da Bo hentede mig ved seneste indlæggelse, for det var umuligt at skaffe en kørestol.
Da en rapport fra Nykøbing F var at finde på min sygejournal, viste sproget sig at være fagligt, så jeg fattede ikke meget. Bo fik oversat en del ord via google, og pludselig kunne han meddele mig, at jeg havde KOL. Nåh, lød min kommentar, det må da være i meget mild grad; en mening jeg ikke ændrede efter at have læst flere hundrede sider på nettet. En ting undrede os meget, og det var, hvordan man havde fundet frem til det resultat, uden at jeg havde lavet en eneste pustetest. Desuden burde jeg vel få medicin af en slags, men det eneste jeg ordineredes var at fortsætte med de vanddrivende piller.
Nåh men efter få uger bedredes futterne langsomt, og jeg fik dermed mere energi. Trænede bedst muligt på den lave stepkasse, som Bo havde lavet til mig, og lavede andre benøvelser. Det er et tungt arbejde at slæbe rundt med 3-4 kilo! Bagning og lidt madlavning samt rengøring kom på programmet, og det var en stor fryd, da jeg første gang droppede rolatoren på en udetur, det den 16.august; gik rundt på torvet i Maribo en times tid og kikkede på motorcykler, ja jeg fik sørme også fotograferet.
Samme dag som vi fejrede Frederiks 6 år hos os, fik jeg ud på aftenen en sindsyg kløen, der skiftede "holdeplads" efter et par timer hvert sted. Næste dag fortsatte det, og via google fandt jeg ud af, at det var nældefeber, så Bo afsted til apoteket efter et noget kløedæmpende, og sikke en ro, der kort tid efter indtagelse af første pille, kom. Men min vejrtrækning, som dagen før pludselig blev anstrengt, fortsatte, og de sidste 9 dage af august var en blandet landhandel af dårligdomme, hosten, madlede i hidtil ukendt grad, dårlige nætter, og en enkelt dag sov jeg sammenlagt i 19 timer. Derfor var det klart, at jeg mandag den 1.september ringede til min læge, han kom ved 17-tiden og mente, at jeg straks skulle indlægges, men "kloge" mig ville vente til næste formiddag, hvilket dog ikke holdt. Læs Rimkogerens/Bo's kommentar i mit indlæg i går.
Efter få dage på intensiv overflyttedes jeg til lungemedicinsk afdeling, fik ilt af og til, forskellige mund/næse-masker med ligeså forskelligt indhold til gavn for min lungefunktion. KOL nævntes, men først tirsdag i uge to på sygehuset kom jeg til en test, og den slog fast, at KOL var rette navn. Torsdag fik jeg demonstreret 2 inhalationsprodukter, som fremtidigt skulle/skal bruges, og fredag blev jeg udskrevet. Dejligt atter at være hjemme, men ret tomt uden Frederik, må indrømmes. Heldigvis havde jeg haft en uge til at vænne mig til tanken, og helt klart har det været en hjælp, at Bo og jeg traf beslutningen for hundens skyld.
Kort efter flytning til lungemedicinsk hævede mine fødder, og da man desværre havde sat dimser på min højre hånd, min stærkeste, men dog svag, kunne jeg ikke rejse mig fra stolen uden hjælp, samme på toilettet, og i øvrigt måtte jeg have hjælp til at blive vasket alle de første dage. Kunne desuden ikke stå op i mere end et par minutter ad gangen, førend de sidste dage, hvor jeg futtede rundt med et gammelt gangstativ med knirkende jernhjul, men logisk nok ingen bremse.
Dagene med madlede, derefter respiratorføde, og så den alt i alt kedelige hospitalsmad havde fået ekstra kilo til at rasle af mig, og dermed muskelmassen ditto. Godt at Bo medbragte nødder, lakridskonfekt, Princerollen, chokobarer m.m., og at personalet sørgede for flere forskellige sødedrikke plus muffins, marcipanbrød og småkager én masse. Disse gjorde sammen med det daglige morgenmåltid, en stor portion havregryn med cornflakes, mælk og sukker, at jeg ikke skrumpede helt ind. Herhjemme prøver vi på bedste vis at få vægtnålen til at ramme højere tal end de 42,6 kilo, som jeg vejede den 22. sidste måned, da mine fødder at var blevet normale. To kilo er kommet til, men jeg spiser og drikker altså næsten også kun de ting, som normalt er fyord :)
To dage efter hjemkomst begyndte jeg selv at lave morgenmad og frokost, måtte benytte rolator i huset, men den blev arbejdsløs efter 6 dage, dog endnu ikke når jeg færdes ude. Træner egne bøffer op med stepkasse, håndvægte og gymnastikøvelser.
Sikken en svada; nu trænger jeg til en stor portion is...
NB. Nej, jeg fortryder ikke de mange års tobaksrygning!
lørdag den 11. oktober 2014
MIT BESØG I DØDENS FORGÅRD...
...fik jeg først kendskab til flere dage senere, hvorimod Rimkogeren/Bo erfarede det få timer efter, at jeg babu-babu var blevet indlagt på Nykøbing F. Sygehus. Intensiv afdeling ringede ham op, meddelte at min tilstand - jeg var lagt i kunstig koma - var så dårlig, at han om muligt burde komme snarest. I hast fik Bo luftet Frederik ude på grønsværen og så afsted i dytten; som han senere har fortalt, var det godt, at trafikken ved 5,30-tiden var nærmest ikke eksisterende, for måske blev lovkrævede max. hastigheder ikke overholdt et par gange eller tre!! I tankerne tog Bo afsked med mig, da han stod ved mit sengeleje, med mig i respirator og dårlige odds...
Min opvågning små to døgn senere skete udramatisk; læs: Jeg vågnede, kiggede bare lige frem og op, så en væg med et ret stort, rektangulært sort felt, og det var så det. Tænkte slet ikke over, hvor jeg var, ej heller hvorfor. Troede at jeg var alene, hvilket selvfølgelig ikke passede, men først en del timer senere huskede jeg, at en person havde stået tæt ved mig og sagt: "Så er du vågen, Anne, det er godt". Fra da af skete der oceaner af episoder, og en del husker jeg ikke klart, andre meget tydeligt. Væsentligst, som det første, var, at det sorte felt på væggen viste sig at være en stor tv-skærm, så da jeg blev spurgt om at kigge fjernsyn, da sagde jeg ja tak. Mit valg blev DR1, for det kendte jeg fra den bærbare hjemme, men jeg havde "monitor", hvormed jeg om ønsket kunne skifte kanal; kender dog ikke slig en nymodens dims, da Bo og jeg droppede tv samme år, som at vi var flyttet til skønne Lolland, år 2000 :)
Nåh men, videre blev forløbet som rimeligt beskrevet her:
Uvidende, indtil jeg fik det at vide var, at jeg var i respirator, og nu skulle tage stilling til, om jeg ved en senere akut-indlæggelse ville ønske samme. Der blev fortalt plusser og minusser, en brochure fik jeg tilmed (den husker jeg ikke), men mit svar var efter tænkepause, at nej, det vil jeg ikke. Har jo tidligere sagt nej til behandling af kræft; det da min første læge her på Lolland hviskede den sygdom i mine ører, fordi han var så forarget over, at jeg havde været ryger siden mit 12. år... Han "røg" ud til fordel for en anden lokal læge, da denne pludselig havde åben for nye patienter, og det godt, for selvom jeg aldrig, hmm, nåede at benytte ham, så valgte Bo kort efter at skifte til ham, for det kan lade sig gøre, når en i familien er blevet patient, og hold da kæft, hvor Bo har fået en læge, der kræver alt af sig selv samt omkring husbonds akutte indlæggelser, problemer o.m.a. Selv måtte jeg droppe ham, da jeg tilbage i maj måned fik det rigtig dårligt; mine fødder blev som tidligere fyldt med vand, men tilmed fik jeg gammelkendte problemer med ikke at kunne sove, mad smagte rædselsfuldt o.s.v. Heldigvis havde vi i Lolland Kommune fået en ny læge, og han var/er tilmed til hjemmebesøg. Bo hjalp mig i hast til - tog timer - at få lavet skiftet i løbet af få timer, og fra da af har jeg fået min aller-ti-bedste læge :)
Et af hans fornavne er Frederik, så de fire-fem gange han kom her, mødte han jo logisk nok vores 4-potede ven, Frederik, og han var som alle andre besøgende hos os kold over for hundehår på tøj, var tilmed den person, der sørgede for mine situationer. hvor jeg et par gange sagde fra...
Her og nu vil jeg bare fortælle afslutningen om mig og mit; det at da Bo kom på besøg efter min opvågning, da talte vi om vores hund, Frederik, og han nævnte mit tidligere besøg i maj måned på sygehuset, at han jo dengang fandt en hundepension på Lolland, hvis ejer tilmed - ved skriftlig tilladelse - ville hente en's hund og passe den, eller om ønsket sørge for at få den aflivet. Det skulle vi tage stilling til, for hvis pludselig Bo også røg akut babu afsted, så måtte Frederik have et sted at være. Men vi blev hurtigt enige om, at Frederik var så dejlig en hund, og vant til megen kontakt med mennesker, især Bo og mig logisk nok, få godbidder masser af gange dagligt, sove i sin kurv tæt ved Bo's seng, og få megen kærlighed :) Derfor fravalgte vi vores egoisme og besluttede, at Frederik skulle aflives, hvilket en dyrlæge klarede allerede dagen efter. Tak Frederik for 6 skønne år sammen med dig; vi valgte dig hos Dyrenes Beskyttelse, dengang var du 4 år!
Indrømmet, slutningen på dette indlæg var anderledes ved udgivelsen i går, for der kom så mange følelser i udbrud, at jeg ikke kunne beskrive det som gjort nu.
Min opvågning små to døgn senere skete udramatisk; læs: Jeg vågnede, kiggede bare lige frem og op, så en væg med et ret stort, rektangulært sort felt, og det var så det. Tænkte slet ikke over, hvor jeg var, ej heller hvorfor. Troede at jeg var alene, hvilket selvfølgelig ikke passede, men først en del timer senere huskede jeg, at en person havde stået tæt ved mig og sagt: "Så er du vågen, Anne, det er godt". Fra da af skete der oceaner af episoder, og en del husker jeg ikke klart, andre meget tydeligt. Væsentligst, som det første, var, at det sorte felt på væggen viste sig at være en stor tv-skærm, så da jeg blev spurgt om at kigge fjernsyn, da sagde jeg ja tak. Mit valg blev DR1, for det kendte jeg fra den bærbare hjemme, men jeg havde "monitor", hvormed jeg om ønsket kunne skifte kanal; kender dog ikke slig en nymodens dims, da Bo og jeg droppede tv samme år, som at vi var flyttet til skønne Lolland, år 2000 :)
Nåh men, videre blev forløbet som rimeligt beskrevet her:
Uvidende, indtil jeg fik det at vide var, at jeg var i respirator, og nu skulle tage stilling til, om jeg ved en senere akut-indlæggelse ville ønske samme. Der blev fortalt plusser og minusser, en brochure fik jeg tilmed (den husker jeg ikke), men mit svar var efter tænkepause, at nej, det vil jeg ikke. Har jo tidligere sagt nej til behandling af kræft; det da min første læge her på Lolland hviskede den sygdom i mine ører, fordi han var så forarget over, at jeg havde været ryger siden mit 12. år... Han "røg" ud til fordel for en anden lokal læge, da denne pludselig havde åben for nye patienter, og det godt, for selvom jeg aldrig, hmm, nåede at benytte ham, så valgte Bo kort efter at skifte til ham, for det kan lade sig gøre, når en i familien er blevet patient, og hold da kæft, hvor Bo har fået en læge, der kræver alt af sig selv samt omkring husbonds akutte indlæggelser, problemer o.m.a. Selv måtte jeg droppe ham, da jeg tilbage i maj måned fik det rigtig dårligt; mine fødder blev som tidligere fyldt med vand, men tilmed fik jeg gammelkendte problemer med ikke at kunne sove, mad smagte rædselsfuldt o.s.v. Heldigvis havde vi i Lolland Kommune fået en ny læge, og han var/er tilmed til hjemmebesøg. Bo hjalp mig i hast til - tog timer - at få lavet skiftet i løbet af få timer, og fra da af har jeg fået min aller-ti-bedste læge :)
Et af hans fornavne er Frederik, så de fire-fem gange han kom her, mødte han jo logisk nok vores 4-potede ven, Frederik, og han var som alle andre besøgende hos os kold over for hundehår på tøj, var tilmed den person, der sørgede for mine situationer. hvor jeg et par gange sagde fra...
Her og nu vil jeg bare fortælle afslutningen om mig og mit; det at da Bo kom på besøg efter min opvågning, da talte vi om vores hund, Frederik, og han nævnte mit tidligere besøg i maj måned på sygehuset, at han jo dengang fandt en hundepension på Lolland, hvis ejer tilmed - ved skriftlig tilladelse - ville hente en's hund og passe den, eller om ønsket sørge for at få den aflivet. Det skulle vi tage stilling til, for hvis pludselig Bo også røg akut babu afsted, så måtte Frederik have et sted at være. Men vi blev hurtigt enige om, at Frederik var så dejlig en hund, og vant til megen kontakt med mennesker, især Bo og mig logisk nok, få godbidder masser af gange dagligt, sove i sin kurv tæt ved Bo's seng, og få megen kærlighed :) Derfor fravalgte vi vores egoisme og besluttede, at Frederik skulle aflives, hvilket en dyrlæge klarede allerede dagen efter. Tak Frederik for 6 skønne år sammen med dig; vi valgte dig hos Dyrenes Beskyttelse, dengang var du 4 år!
Indrømmet, slutningen på dette indlæg var anderledes ved udgivelsen i går, for der kom så mange følelser i udbrud, at jeg ikke kunne beskrive det som gjort nu.
tirsdag den 8. april 2014
mandag den 24. marts 2014
mandag den 10. februar 2014
MANDAGSTEMA #106 - CIRKLER...
Cirkler er denne uges mandagstema, og i mit fotoarkiv fandt jeg dette bidrag. Udover flere cirkler, ja så mindes vi på, at det snart er Valentinsdag - her ses den generte hr. Hårdkogt Æg fri til den fyldige frøken Spejlæg, og hun sagde selvfølgelig ja :)
Vil du se andre bud på cirkler, klik HER...
lørdag den 11. januar 2014
søndag den 22. december 2013
KLØR ER TRUMF...
...og skal jeg rose mig selv, lægge kortene på bordet, så må jeg nærmest betegnes som dydsiret!!!!!
??????!!!!!!
Jo, ser I, jeg er ramt af helvedesild, og for pokker hvor det klør, men ikke én eneste gang har jeg kløet retur, i de foreløbig 10 dage provokationerne har stået på.
Starten gik mandag i forrige uge, hvor jeg fik nogle voldsomme jag i venstre side, først i ryggen, derefter ditto foran. De blev tillagt, at jeg forud havde haft et par dage med voldsom hoste, og sligt kan som bekendt give ømme muskler. Men desuden opdagede jeg et (gammel) 5-krone stort udslæt til venstre for min navle, lignede hedeknopper, var dog ganske fredelige. Men torsdag morgen kløede det godt nok i den nedre del af ryg og side; et hurtigt tjek viste flere større røde områder fyldt med "bumser". Den kloge hr. Rimkoger mente, at helvedesild kunne være en mulighed, og googleri bekræftede dette. Først jag/smerter og dertil senere udslæt, normalt kun i den ene side af overkroppen.
Jeg har kunnet læse mig til (og via fotos), at mit tilfælde er af mildere grad, men det giver masser af kløen og i perioder voldsomme smerter, spolerer skønhedssøvnen og giver én lyst til uhæmmet at kradse løs. Men da jeg som teenager fik nikkelallergi - brillestel af metal, hvilket gav udslæt på næse, tindinger samt bag ørerne, blev til åbne kratere af en klæbrig masse, der vanskeliggjorde heling. Det tog flere måneder at slippe af med skidtet, så nu vil jeg ikke have væskende klister, ellers tak!
Kløen nu skyldes mest, at udslættene har fået sårskorpe, men det værste skulle snart være forbi. Tør ikke tænke på at skulle tilhøre gruppen, der plages af smerter i op til et år, uha, uha.
torsdag den 5. december 2013
HVORFOR ER DET NU LIGE...
...at man pludselig finder på så mange nødvendige gøremål, som involverer brugen af elektricitet, og det netop i de 90 minutter, hvor ens elforsyningsselskab - som meddelt en uge før skriftligt - har taget strømmen?
Sådan havde jeg det her i formiddags, men da alt fungerede igen efter blot 75 minutter, ja så hastede ingen ting mere! Åh jo, træpilleovnen i stuen blev i hast tændt, for med så kort tids afbrydelse gad vi ikke tænde op i kakkelovnen!!
Viste foto er hentet i mit arkiv; det er flere år siden, at elkabler blev gravet ned her på midtlolland. Det er betryggende, ikke mindst når en storm som Bodil har planlagt at slå sig løs i dag og i morgen :)
Pas godt på, alle!
søndag den 1. december 2013
JULEMÆRKET SPREDER SANDELIG HYGGE...
Selvom jeg (selvfølgelig) støtttede Julemærkefonden økonomisk sidste år ved denne tid, ja så ytrede jeg her på bloggen, at mærkerne var alt for kedelige og ujulede.
DET kan fondens valg i år sandelig ikke beskyldes for at være - gamle glansbilleder med julemotiver pryder i bedste stil mærkerne. Tilmed får køberne af mærke til brug i e-post et nyt hver uge frem til jul, hele herligheden for blot 100 kroner. Ovenud god idé, tror jeg; donerede lige 50 kroner ekstra i støtte!!
lørdag den 30. november 2013
mandag den 11. november 2013
onsdag den 6. november 2013
tirsdag den 5. november 2013
INOMHUS/INDENDØRS...
Ja, jeg udfører arbejde husligt indendøre, og det omkring at gøre parat til kræmmermarkedssalg i foråret næste år. Det skal nok blive sjovt - flere gode oplevelser vel nok mere succesfyldt end penge i kassen *LOL*
Invitationen er fra Tirsdagstema - klik HER for at se andres bud :)
lørdag den 2. november 2013
LANGT OM LÆNGE...
.
...er læsebrillen, jeg købte i slutningen af 2011, kommet til ære og værdighed :)
I en længere årrække læste jeg 8-14 bøger om måneden, men pludselig i 2008 eller 2009 mistede jeg lysten totalt. Det var et stort tab for mig - og for bibliotekets udlånstal, dog måtte jeg opgive, for ingen bøger, ej heller blade, kunne friste!
Max. 4 bøger + nogle få pocketkrimier er det blevet til på 4-5 år, men sørme om ikke en omtale af Susan Kays "Jomfrudronningen" lokkede, en moppert på små 700 sider. Jo da, så bestilling afsted til biblioteket, afhentning et par dage senere, og på med læsebrillen. Åhh, hvor skønt atter at blive opslugt af en tekst, og selv danne sig billederne. Jeg følte nærmest sorg, da sidste side var læst. Derfor måtte andet læsestof straks findes; nu er Helle Stangerups "Bag skodderne" ditto læst, og jeg er igang med Jørgen de Mylius' selvbiografi.
mandag den 28. oktober 2013
søndag den 27. oktober 2013
FREM OG TILBAGE...
...siger et ordsprog, at skulle være lige langt!!!
Jeg har min tvivl, og ikke mindst hvad sommertid kontra normaltid NU angår. Men den danske regering indførte i 1980 vores lands 3. sommertid, det grundet energikrise. Tidligere havde landet oplevet samme omkring såvel 1. som 2. verdenskrig, helt anderledes dengang fornuftigt, og efterfølgende droppedes de :)
MEN dropper Danmark sommertiden nu, nej da, for Fællesmarkedet/EU har taget alt over, og de seneste år har samtlige medlemslande måttet falde til patten. Vi sparer intet energimæssigt i dansk regi, hvis, så ca. 0,12 % har kloge institutter regnet sig frem til, men vi er nødt til at affinde os med EU's regler, og at protestere har hverken de såkaldte blå eller røde lyst til.
JEG er - såvel som RIMKOGEREN - tilhængere af normaltid, men hvad er FREDERIK, for her til hans normale aftensmåltid kl. 17, hvad så?? *LOL*
torsdag den 10. oktober 2013
HEST PÅ GAMMELT LOMMEUR...
Dette lommeur har tilhørt en mand, så jeg forestiller mig, at han har arbejdet i et stutteri eller siddet højt til hest i militæret engang for mange år siden. Uret er slidt og med små buler hist og pist, og mangler viserne på forsiden. Når jeg skal sælge det, satser jeg på en hesteglad som kunde, der bag glasset på urets forside vil indsætte et foto af sin kæreste :)
tirsdag den 8. oktober 2013
TIRSDAGSTEMA #TYST...
"Nu har jeg købt mig en walkman
Nu lyder skoven som New York, mand"
Sådan sang danske Michael Hardinger på nummeret "Walk, mand!!" tilbage i 1981. Selv købte jeg først en walkman i slutningen af 80'erne, den her viste, og den fungerer stadig perfekt, trods meget flittig brug.
Lige nu er den tyst, for ellers kan den ikke deltage i tirsdagstemaet :)
Klik HER for at se andres bud på tyst...
mandag den 7. oktober 2013
BLING-BLING BROCHE...
...og den i en alder fra tiden, hvor indsatte sten ikke var af glas, men "kun" af samme metal som resten! To blade samlet finurligt, det er smukt, synes jeg!!
Holder vel alle årstider samme farve ;-)
onsdag den 2. oktober 2013
ONSDAGSTEMA #181 OMSKAPAT...
Du kan omskabe/ændre nogle umodne valnødder samt 3 dl vodka til en mægtig god essens, der efter at have "trukket" nogle måneder et svalt og mørkt sted (pak evt. glasset ind i sølvpapir) er parat til at filtreres. Der skal blot 1-2 teskefulde essens i en helflaske vodka, lad denne stå et halvt, gerne et helt år, og du har en dram i topklasse. Lav nogle flasker, som du kan glæde andre med :)
Klik HER for at se øvrige deltagere i denne uges onsdagstema...
lørdag den 28. september 2013
WITH A LITTLE HELP FROM A FRIEND...
...er jeg atter tilbage! Først onsdag blev min b(l)ærbare afleveret til tjek - Rimkogeren og jeg havde ugerne forud andre, vigtigere gøremål at klare, og de i et tempo, som sløve/trætte jeg kunne bistå!!
Hvordan/hvorledes alle mine billeder er forsvundet, aner vi ikke; computeren var ikke ramt af virus, og at jeg skulle ha' fået slettet hele dynen, nej, nej, men det må alligevel være sket, plus de øvrige uforklarlige ting!!!! Arbejder jeg mon i søvne: Rejser mig fra soveleje, tænder stikkontakten på væggen, derefter computeren på bord, og så siddende på soveleje begynder jeg at lave skidt computermæssigt??? Ja, måske, hmm. I mine teenageår begyndte jeg en nat at lave en busseronne sovende: fandt saks på gulvet og klippede hul i hvert øverste hjørne af dynebetræk (til ærmer) og vågnede, mens jeg var ved at klippe parat til hoved midtvejs foroven! Heldigvis overlevede min dyne alle indslagene, men det tog tid at vikle mig fri af dynebetrækket, og derefter blev min saks lagt væk i en skuffe, i øvrigt den eneste jeg da ejede :(
Nu er jeg igang med at snurre alle mine fotos fra sticks over på computeren; det tager tid - små 40.000 styks :)
Kærlige hilsener anjoe
tirsdag den 17. september 2013
AT FINDE EN GRIMASSE...
...der kan passe, ja det kan sgu' blive et problem, men jeg bærer over med de bloggere, som ikke gider mig, trods at jeg faktisk holder så meget af dem, men dog mener det korrekt at kunne kommentere helt ærligt :)
I øvrigt er jeg ikke til knus og kram generelt, men godhed i alskens udgaver, tro mig...
Kærlige hilsener anjoe
fredag den 13. september 2013
fredag den 30. august 2013
I DOBBELT FORSTAND...
...for de seneste 3-4 uger har jeg bare været træt nærmest i døgndrift, og i går mistede min b(l)ærbare mappen med alle mine fotos + nogle services. Hvor pokker de er henne, ja det må vores fagmand finde ud af i næste uge! Heldigvis har jeg stort set alle billeder liggende på sticks, og der får de lov at blive, indtil mysterierne er løst.
nb. Håber snart at få overskud til såvel hjemlige som udadvendte aktiviteter, for det savnes, men bare tanken herom sløver mig totalt, suk :(
lørdag den 17. august 2013
tirsdag den 13. august 2013
TIRSDAGSTEMA #HÄLSOSAM/SUNDT...
Peberfrugter er meget sunde, men jeg nøjes med at nyde dem dekorativt...
Jeg bryder mig ikke om smagen, hverken den grønne, røde eller milde gule, og hikker samt får sure opstød (hicka och rapninger) i flere timer efter at have spist blot en enkel bid :(
Klik HER for at se andre deltagere i denne uges tirsdagstema :)
onsdag den 31. juli 2013
ONSDAGSTEMA #172 VÄTSKEPÅFYLLNING...
Det ser ud som at druerne har brugt et spiralsugerør til at slukke tørsten med :)
KLIK HER for at se andre deltagere i denne uges onsdagstema...
torsdag den 18. juli 2013
HIMMELSK #146...
Tre af de unge m/k-ere fra skoleskibet Danmark havde nok en flottere himmelsk udsigt end jeg, men pyha, landjorden bekommer mig bedst :)
KLIK HER for at se andres bidrag til Petunia's udfordring...
tirsdag den 16. juli 2013
SØLV UDEN 3 TÅRNE...
...men hvad gør det? Nøddeknækkeren er en sød, gammel sag, der kan vendes, hvormed f.eks. valnødder kan åbnes. De viste er dog tacklet med håndkraft alene, for ellers ændres faconen gerne lidt efter tørring og maling, hvormed sammenlimning ikke kan blive perfekt!
lørdag den 6. juli 2013
onsdag den 3. juli 2013
ONSDAGSTEMA #168 MIN SPEGLING...
Jeg burde vist tage et foto af mig selv foran et spejl, men med et altid vist frirum omkring onsdagstema donerer jeg dette billede af mig selv holdende mit nyeste, og bedste kamera - Olympus xz-1; dette taget sidste år med mit forud elskede Nikon Coolpix S570, der pludselig åd al batteri på under et døgn, ejede 2, men samme skete begge, og selvfølgelig just efter 2 års garantien var udløbet :(
...ser jeg lidt stramtandet ud, så fordi jeg havde Nikon'en på stativ og 12 sekunder udløsning, hvorfor jeg måtte løbe hen til garage og gøre mig parat *LOL*
Mit Olympus er alt rigeligt for mig fotomæssigt, og mit "spejlbillede", ja jeg mener rimeligt stadig at se sådan ud :-)
Klik HER for at se andres bud på denne uges onsdagstema!
tirsdag den 2. juli 2013
TIRSDAGSTEMA #SOMMERAKTIVITETER...
Tirsdagstema vil gerne, at vi beretter om vores sommeraktiviteter...
Vejret her på Lolland har endnu ikke været specielt sommerligt, så jeg har alt væsentligt opholdt mig indendøre, saneret i skabe samt skuffer, og just i disse dage sletter jeg på livet løs i mine fotomapper på computeren. Viste billede er flere år gammelt, brugt i en fotoduel, hvor temaet var rødt. Efter udgivelse her, ja så deletes det!
Vejret skulle snart blive mere sommerligt, og dermed følger udendørs aktiviteter rundt om på Lolland; læs: fototogter, og dermed vil nye mapper fyldes, ligesom at jeg sikkert finder lidt nye ting og sager, der kan fylde op i skabe og skuffer. Ja, ja, sådan er det :-D
Vil du se andres bud på sommeraktiviteter, klik da her!
lørdag den 29. juni 2013
tirsdag den 21. maj 2013
torsdag den 9. maj 2013
HIMMELSK #136...
Snart vil det meste af himlen være skjult bag et dække af grønt!
Vil du se andres bud på Himmelsk, klik her :)
tirsdag den 7. maj 2013
TIRSDAGSTEMA #VACKERT...
På kirkegården ved Maribo Domkirke er græsplænerne i denne tid meget farverige forårsbebudere, ikke mindst ved kapellet!
Vil du se andres bidrag, klik her :)
lørdag den 4. maj 2013
fredag den 3. maj 2013
HVA' SIGER I SÅ...
...selv er jeg aldeles begejstret for disse, mine nyeste indkøb - og nej, de er ikke tiltænkt videresalg.
Hvad jeg egentlig googlede efter er glemt, men iblandt de foreslåede websteder var www.serie-boden.dk, og mit første besøg blev flere timer langt. Det var en herlig lang tur på barn- og ungdommens stier, så fuld af minder, at jeg selvfølgelig måtte have ordreblokken frem!! Takket være mine 2 storebrødre lærte jeg tidligt de forskel-
lige tegneseriehæfter at kende og senere krimipocketbøgerne.
Resultatet blev et lille kræmmerhus med blandede bolsjer, kan man vist sige; jeg måtte virkelig styre indkøbsgénet. Tempo kendtes kun af navn, men det enlige eksemplar fra 1956 til en flad 10'er er alle pengene værd. Noveller, en roman, artikler om kendte danske og udenlandske skuespillere, brevkasse, læsernes egne kærlighedsoplevelser etc. og ikke at forglemme de mange reklamer henvendt til kvinder - Rimkogeren fik ondt i maven af bare grineri :)
Nåh ja, 2 nyere bøger blev det også til. "Da jeg var barn", hvor 65 kendte danskere mindes barndommen, virkede helt passende. Nåh ja endnu en gang: Et par bøger og blade får I ikke at se, da de skal bruges som gaver!
I øvrigt fik jeg en ekstra overraskelse, nemlig at det Skipper Skræk blad fra 13.november 1962, som valgtes, det kunne jeg straks huske at have læst tidligere...
Skulle du ønske at få genopfrisket nogle tegneserier, besøg da serie-boden og se nærmere, f.eks. Superman, Dæmonen, Kalar, Fæhunden, Spirit, Luftens ørne, Peter & Ping, Magasin Madsen, Far til Fire, Fedthas, Molboerne o.m.a.
NEJ, DETTE INDLÆG ER IKKE SPONSORERET - jeg slap for at betale porto, men det fordi købet var på mere end 300 kroner, og samme service vil du få :)
Abonner på:
Opslag (Atom)