lørdag den 2. november 2013

LANGT OM LÆNGE...

.
...er læsebrillen, jeg købte i slutningen af 2011, kommet til ære og værdighed :)
I en længere årrække læste jeg 8-14 bøger om måneden, men pludselig i 2008 eller 2009 mistede jeg lysten totalt. Det var et stort tab for mig - og for bibliotekets udlånstal, dog måtte jeg opgive, for ingen bøger, ej heller blade, kunne friste!
Max. 4 bøger + nogle få pocketkrimier er det blevet til på 4-5 år, men sørme om ikke en omtale af Susan Kays "Jomfrudronningen" lokkede, en moppert på små 700 sider. Jo da, så bestilling afsted til biblioteket, afhentning et par dage senere, og på med læsebrillen. Åhh, hvor skønt atter at blive opslugt af en tekst, og selv danne sig billederne. Jeg følte nærmest sorg, da sidste side var læst. Derfor måtte andet læsestof straks findes; nu er Helle Stangerups "Bag skodderne" ditto læst, og jeg er igang med Jørgen de Mylius' selvbiografi.

7 kommentarer:

Rasmine sagde ...

Det lyder jo rigtig godt, så nyd det endelig! Jeg har haft det på samme måde som du i mindst lige så lang tid, men jeg gider stadig ikke. Det er jeg så ikke ked af, for det giver tid til meget andet. Jeg tror, simpelthen, at fokus er skiftet permanent for mit vedkommende.

anjoe sagde ...

Tak, Rasmine, jeg stornyder læsningen, mens god musik danner baggrund!
Når du ikke savner bøgernes univers, og andre ting frister, så skal tiden logisk nok bruges dér :)

Donald sagde ...

Jeg ville ønske jeg kunne læse så meget og havde tid til det. Når jeg læser, går det såmænd hurtigt nok, men ofte går jeg i stå og vil have tid til at danne billeder, tænke igennem, iagttage. Gode passager kan sagtens tåle at jeg læser dem to gange. Andre gange undrer jeg mig over om forfatteren har glemt at fortælle noget. Atter andre gange går jeg helt i stå og lader bogen ligge i 14 dage. Men jeg kan godt huske handling, personer, og det hele træder frem igen når jeg læser videre.

Men til daglig skimmer jeg (nu ikke så meget mere) mange, mange sider engelsk dokumentation, og det går hurtigt - og så har jeg ikke så meget lyst til at læse bagefter :(

Det er godt at læsebrillerne virker! God søndag ønskes herfra :)


Catherine sagde ...

Skønt at læseglæden, er kommet tilbage :) havde du i løbet af de mange år, overvejet lydbøger?

Birgitte sagde ...

Ja det er dejligt at læse, men jeg tror nok at det kommer lidt i perioder :-)
Jeg elsker også at læse men synes det kan være svært at samle tid til det , med alle de gøremål man får samlet sammen ;-)
God uge til dig :-)

Annemor sagde ...

Er synet ikke på topp (eller rimelig brukbart) blir leselysten borte. Godt du er "fanget av litteraturen" igjen. Egne bilder til tekstene er ofte de best.
Jeg har noen bøker på "gjenlesingens bord" og gleder meg over passasjer jeg tolker anderledes enn forrige gang jeg leste boken.
Hjalp å få vekk alle de grå pippippene i øynene :)
klem til deg og til Rimkogeren, voff til F :)

anjoe sagde ...

- Donald. Jeg har heldigvis tid nok og er ikke til at lade en bog hvile i dagevis, når først jeg er begyndt på den.

- Catherine. Jeg har prøvet lydbøger, men kan ikke koncentrere mig. Tankerne flyver pludselig afsted, nogle gange i 10 minutters tid, og så måtte jeg spole tilbage. Hverken en interessant tekst og rigtig god oplæsning kan forhindre det, og når du har måttet "genhøre" samme op til 5-7 gange, ja så falder valget af selv at læse teksten som rette :)

- Birgitte. Som skrevet til Donald, jeg har tid nok året rundt, så det er alene læselysten, der bestemmer!

- Annemor. Mit syn var perfekt, da jeg mistede læselysten. Faktisk var det først et lille halvt års tid inden, jeg fik nye briller, at mit nærsyn blev ramt af alderdomstegn, hvormed jeg enten skulle vælge brilleglas med trinløs overgang eller et stel med glas til alm. brug og et med "læseglas". Jeg valgte sidstnævnte :-D
nb. Jeg bruger problemfrit den almindelige brille, når jeg benytter computeren...