Jeg
føler absolut at have det godt, men ”regnskabet” ser ikke godt
ud. Var onsdag for 3 uger siden til pustetest samt efterfølgende
samtale med en lungelæge på Nykøbing F. sygehus. Fik set
røntgenbillederne taget ved seneste indlæggelse, de blev knipset af
et apparat trillet ind på mit værelse på intensiv-afdelingen, og
som forventet var de ikke et kønt syn :) Højre lunges funktion er
nærmest ikke eksisterende, har i øvrigt et par små, hvide klatter,
som ”man” ikke ved, hvad er – kan være kræft, men jeg takkede
NEJ til kikkertundersøgelse og en måske prøveudtagelse, hvorved
som nogle blogfølgere er bekendt med, dermed også
kemo/strålebehandling udelukkes. Venstre lunge ser pænt bedre ud,
men min samlede lungefunktion er på 21-25%, så I skal ikke forvente
at læse om mig deltagende i et marathonløb, LOL. Selv med mine
fravalg af undersøgelser sagde den søde læge, at hun vil gøre alt
for, at jeg bliver 100 år, hvilket jeg dog betakkede mig for, mindre
kan gøre det :)
Om
lidt over 2 måneder skal jeg atter afsted, da kun for en mindre
pustetest samt efterfølgende lægesnak, og det er helt fint for mig;
rart at være i systemet nu, så at jeg forhåbentligt slipper for
upsere som tidligere oplevet... Min lungelæge ændrede i øvrigt et
mine to daglige KOL-produkter til det af mig førstkendte; læs: det
jeg fik med hjem efter indlæggelse, men som ved hentning
efterfølgende receptmæssigt på apotek senere var lidt anderledes
blandingsmæssigt, samt er pulver, og væsentligst skulle indtages
via en såkaldt diskos. Den blev jeg ikke god ven med, hvorimod nu,
hvor det atter er spray ligesom mit andet produkt, da ”indtages”
begge på bedste og mest givende vis :)
I
går først på aftenen fik jeg et chok, min bedste Joe (John)
Cocker, hvilken jeg blev fan af i 1969, er død. Tårerne mine har
trillet oceanmæssigt, og min Bo har måttet kommet ind til mig flere
gange natmæssigt for at give beroligende nathistorier. Jeg er stadig
påvirket, men vil nu give alle mine bedste ønsker om nogle
hyggelige juledage samt et supergodt år 2015 til Jer, der gerne vil
modtage disse :)
10 kommentarer:
Så, du er i rullene, det er godt. Da vet man at du slipper for mas om å komme dithen.
Tror ikke på maraton og deg, men sikker skal man jo aldri være, i disse juletider.
Joe er borte, vi får sørge sammen. Merkelig nok, når jeg hører Joe Cocker ser jeg deg med flagrende kjole og hår på sykkel, med sangen fri. Når jeg ser ditt navn eller bilde, eller tenker på deg, lyder Joes sanger i bakgrunnen.
Ha en så lykkelig jul som mulig. Og en ose juleklemmer er herved avlevert, del dem med Bo.
Klem
Når nu det ikke kan være anderledes, er det fint at nogen i systemet holder øje og tjekker op på dig.
Tak og i lige måde til jer to.
Det er godt, at du bliver holdt øje med - også selv om du siger nej til den behandling.
Jeg ønsker jer det bedst mulige 2015 - kram fra Helle
Tak for Jeres kommentarer. Ja, det er ovenud godt, at jeg bliver tjekket for min KOLs "udvikling"; håber så, at lungelægen ikke skifter arbejdsplads, for det er træls at skulle gentage mange informationer gang efter gang, også om fravalg af undersøgelser samt evt. behandlinger. Det meste står i min journal, men den læses kun af få :(
nb. Annemor ser syner, for jeg ejede ikke en kjole efter mit fyldte 12.år. Men busseronner med broderier, fløjls- og cowboybukser,flagrende hår og så kørende rundt på en sort Velo Solex var mig. Samt ørkenstøvler, hvor jeg havde påmalet stjerner og JOE, ligesom min ustemte guitar var påmalet samme plus et foto af af ham :)
I ønskes alt bedst fremtidigt!
Likevel er der noget der flagrer med anjoe. Inne i mitt hode :)
Klem og vakre dager :)
Jamen det har du under alle omstændigheder også ret i, og musik har været mit liv fra barn af. Med 2 ældre brødre, 7 og 4 år, da har jeg fået gu' ved hvor meget dansk, men især udenlandsk at lytte til...
Joe Cocker blev min egen; forud - og den, indrømmet, med tiden,stod lidt anderledes/mindre - men stadig intakt var The Bee Gees, Jeg er ikke til disco, men pokkerme hvor mine gamle LP'er ligesom Joe's har højeste prioritet, og alt nyere ditto. Tårer er bare ikke flydt ved Maurices og senere Robins død; glæder mig over, at Barry senere tog på tour og still er alive :)
Min lp-samling for begge er lidt stor, men ingen af dem er synderlig mange penge værd. OG HVAD SÅ? Jeg er pisse ligeglad *LOL*
Jeg har haft problemer med at kommentere her, så du får en forsinket julehilsen og kram.
Du klarer livets tilskikkelser fantastisk.
dragenshverdag
Tak for ordene, Kirsten, du er en sød drage :o)
Tak for hilsen Anne og gemalen. Rigtig godt nytår til Jer begge 2 :)
Ps. Tak for den overraskende før juls telefon samtale, skønt at sætte stemme på et billede jeg i gennem så mange år, kun har kigget på.
Kære Anjoe, ønsker jer det bedste for år 2015, kan tydeligt se dig på din velo :-) Knus Birgitte
Send en kommentar