søndag den 16. september 2012

ADVARSEL OM FØDEVARER...

Rimkogeren og jeg har i nogle år ganske gratis abonneret på e-mails fra FØDEVARESTYRELSEN, hvorved vi modtager besked om tilbagetrækning af fødevarer >> tilbagetrukne fødevarer samt pressemeddelelser generelt.

Det meste - heldigvis - har været uden interesse for os, men sidste år var vi iblandt købere af små poser med pinjekerner, der bare aldrig burde have været til salg. Vores smagsløg vurderede dog den 3 dl store portion af os færdiglavede basilikumpesto uegnet som menneskeføde, så ud til højre/venstre med den... Vi fattede ikke rigtigt, hvorfor at en god gammel traver pludselig smagte aldeles forkert, OG der gik et par måneder, inden at svaret kom e-mailmæssigt; selv havde vi overvejet, om det var den revne ost, der havde været mere hidsig end normalt, eller om olivenolien var blevet bitter, trods at den efterfølgende til alt anden madbrug var helt OK.

Men pesto fik en pause hos os, og da tilbagetrækning af pinjekerner kom, matchede nummeret med vores tiloversblevne poser. Siden dengang, kan jeg meddele, at pinjekerner fra flere producenter er tilbagekaldt, samt at vi her i huset benytter mandler istedet - de skoldes og smuttes, og giver en mums-god pesto, også om tomat eller persille benyttes :)

En storproducent af gør-det-let produkter fik samme år hakket omkring deres tærtedeje: tilsæt lidt vand bla-bla. Ups, og det lige imens stort set alle danske supermarkedskæder kørte tilbud på disse. Ak ja, så var vi her i huset da glade for selv at gide lave den slags deje, hæ-hæ, men konkurrenten til første, fik sandelig travlt med på hjemmeside at fortælle om gode kvalivarer!

Nu følger lidt scoret fra Fødevarestyrelsen, værs´go:

Salmonella i sesam pasta (tahina)

14-09-2012 11:00
Hvilken fødevare:
Sesam pasta (tahina)
Mærke: Chtoura garden
Nettovægt: 400 g
Emballagetype: Plastikbøtte
Mindst holdbar til dato: 26/7-2013
Lot nr.: L#207HPT 43 0
Produceret i: Libanon.
Solgt i:
Små dagligvareforretninger, grønthandlere og specialbutikker.
Virksomhed, der kalder tilbage:
Megafood
Edwin Rahrs Vej 50
8220 Brabrand.
Årsag:
Fødevaremyndighederne i Nederlandene har via det europæiske hurtige varslingssystem for fødevarer og foder meddelt, at der er påvist salmonella i ovennævnte produkt. Produktet er forhandlet til den danske virksomhed af en nederlandsk importør. Produktet trækkes tilbage som følge af disse oplysninger.
Risiko:
Da produktet er spiseklart kan der være risiko for at blive smittet med salmonella.
Symptomerne på salmonellainfektion er bl.a. diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.
Råd til forbrugerne:
Kasser produktet eller lever det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Mælkesyrebakterier i Let Remoulade

14-09-2012 10:00
Hvilke fødevarer:
Let Remoulade af mærket K-Salat
Nettovægte: 200 g
Emballagetype: Tube
Produktionsdato: 16/8-2012
Mindst holdbar til dato: 14/12-2012
Lot nr.: L44
Nettovægt: 400 g
Emballagetype: Plastflaske
Produktionsdato: 13/8-2012
Mindst holdbar til dato: 11/12-2012
Lot nr.: L3028266
Produceret af: Rieber & Søn Danmark A/S, Lodshusvej 8, 4230 Skælskør.
Solgt til:
Detailbutikker, engros og cateringvirksomheder i Danmark
Virksomhed, der kalder tilbage:
Rieber & Søn Danmark A/S
Havnevej 32
4591 Føllenslev
Årsag:
Der er konstateret et for højt indhold af mælkesyrebakterier i produkterne, hvilket kan forårsage luftudvikling i produktet (bombage).
Risiko:
Der er ingen sundhedsmæssig risiko forbundet med at have spist produkterne, men tilstedeværelse af mælkesyrebakterier i for høje niveauer medfører at produktet er uegnet til konsum.
Råd til forbrugere og aftagere:
Kasser produkterne eller lever dem tilbage til leverandør/butikken, hvor de er købt. 
        

Ulovlige østers på menuen i Jomfru Ane Gade


​ NaturErhvervstyrelsen advarer mod friske limfjordsøsters, efter at fiskerikontrollører har afsløret, at en restaurant i Aalborgs Jomfru Ane Gade i sidste uge havde de ulovlige skaldyr på menuen.
 
NaturErhvervstyrelsen har ikke i øjeblikket udstedt tilladelser til østersfiskeri i Limfjorden og de fangede østers har dermed ikke været kontrolleret for blandt andet algegifte af myndighederne.
 
Afsløringen af restauranten kom efter et anonymt forbrugertip om, at en bil skulle have afhentet limfjordsøsters og hummere fra et skur på havnen i Jegindø. Ud fra bilens registreringsnummer kunne fiskerikontrollørerne spore sig frem til indehaveren af restaurant Cox Orange i Aalborg.
 
Fødevarestyrelsen skal åbne området for østersfiskeri, på basis af prøver af både vand og østers fra fangstpladsen. Dette sikrer, at antallet af colibakterier ikke er for højt og at der ikke er algetoksiner i østersene.
 
Virksomheden kan nu se frem til en bøde fra NaturErhvervstyrelsen.
 
Fiskerikontrollørerne tog i forbindelse med kontrollen kontakt til
Fødevarestyrelsens Rejsehold, der har varslet virksomheden bøder for manglende sporbarhed samt for salg af farlige fødevarer.
 
Fødevarestyrelsen anser det da også i øjeblikket for at være forbundet med en ikke ubetydelig risiko at spise friske østers fra Limfjorden.

Skulle man blive tilbudt friske Limfjordsøsters, vil NaturErhvervstyrelsens Fiskeriinspektorat Vest gerne kontaktes på tlf. eller mail, da man ser med stor alvor på det.

Tlf. nr. 72185769 mail frederikshavn@naturerhverv.dk
 
Kontakt
​NaturErhvervstyrelsens presseafdeling telefon 4189 2507.
 
Presseansvarlig i Fødevarestyrelsen, Erik Jepsen, 7227 6697
 

Listeria i Hummus

Korrigeret 12-09-2012
Linien Mærke er slettet. Varen var ikke påsat Irmas eget mærke.
11-09-2012 16:00
Hvilken fødevare:
Hummus

Emballagetype: Plastbakker
Nettovægt: 250 g
Mindst holdbar til dato: 3/10-2012
EAN kode: 5706973351815
Solgt i:
Irma butikker
Virksomhed, der kalder tilbage:
KD Food
Værkstedsvej 6
2500 Valby
Årsag:
Der er påvist Listeria monocytogenes i prøver udtaget af produktet.
Risiko:
Infektion med Listeriabakterien.
Symptomerne er influenzalignende såsom: Feber, hovedpine og evt. mavetarmproblemer. I sjældne tilfælde kan man få blodforgiftning og/eller meningitis.
Råd til forbrugerne:
Kasser produktet eller lever det tilbage til den Irma butik, hvor det er købt.

5/9 - Campylobacter i nektariner
3/9 - Listeria i Petit Bleu skimmelost
31/8 - Tilbagetrækning af Maja Kakaomælk, 200 ml
24/8 - Listeria i oksespegepølse
17/8 - Risiko for mug i sportsdrik 

 

2 kommentarer:

Annemor sagde ...

Man skal passe måten og maten, ser det ut til.
Kjekt å få slike informasjoner.
Jeg tror jeg må lete etter tilsvarende her i Norge.
Ha en god dag.
Mormor

xantippen sagde ...

Det er jo lige til at blive syg af. ;)
Velbekomme!