søndag den 23. oktober 2011

LEGEHUSET BLEV RAMT AF SYGDOM...

De af Jer, som besøger min fotoblog, ved, at jeg i en længerevarende tid har været syg. Aldrig har jeg oplevet noget, der bare lignede lidt, og i øvrigt ville jeg gerne have været alt foruden :)

Starten gik med, at jeg fik smerter i ryg og nakke; tilskrev disse, at jeg havde fået nye briller/nyt syn, hvorved spændinger langsomt, men sikkert var kommet til, når de vanlige (usmertelige) mer dagligt skete ved den bærbare. Men på andendagen sagde det bang, og min nat blev vågne, sove, vågne, sove i et væk :( Dagen derpå frøs jeg nærmest til is, dagen efter svedtes tran, tredjedagen fik jeg ondt i venstre arm, fjerde dag smertede højre ben. Hver dag kom ny dårligdom til, mens gårsdagens var forsvundet! Ryg- og nakkesmerter var dog konstante, og hele tiden havde jeg tilmed fornemmelsen af at være ved siden af mig selv. At jeg desuden mistede min appetit samt fik søvnproblemer gjorde situationen mere speciel. Max 3 timers daglig søvn fordelt på 4 døgn gjorde min verden difus, og at skelne drømme fra virkelighed var ikke altid mulig. Heldigvis ændredes sovegenerne sig efter de første 10 dage; værre var det madmæssigt, for selv om Rimkogeren diskede op med alle mine favoritspiser, smagte alt ALT for salt, også når han i god sags tjeneste lod det smage som ukrydret pap!! Min altid elskede ost i alskens afskygninger minimeredes til 30% tøseost med lys pålægschokolade under, og brødvalg ditto. Og frugtyoghurt scorede ditto kassen pludselig. SUK!!!!!
I seks ugers tid tilbragtes dage og nætter på sofaneseren i stuen - ja her troner jeg såmænd stadig, dog med lidt gang i den af og til. Meget af det forgangne er totalt glemt, ditto af Rimkogeren, der servicerede mig i døgndrift. I syvende eller ottende uge hævede mine fødder og underben, og det vedvarende, så nu fandt jeg det fornuftigt at møde min læge for første gang i de over 11 år, jeg har stået i hans patientarkiv...
Vandet i futterne gjorde logisk nok, at jeg havde store gangproblemer, og med rimelig stiv nakke plus ryg tilmed, ja da var jeg vist et syn for guder omkring ind- og udstigning af dyt. Læge-Bo's lytten og tjekken sendte mig durk videre til Nykøbing F. for blodprøvetagninger samt "dingenotter", da vand i lunger ditto var konstateret. Sidstnævnte grundet, at mit hjerte ikke arbejdede/arbejder godt nok, og først flere dage senere ihukom det mig, at hjertefejlen kunne være en arvelig skavank, for min storebror (årgang 1947) fik ved en operation i "30'erne", hvor en knude skulle fjernes, konstateret galt hjerteslag, og vores ældste bror, født i 1945, døde 1 år gammel af en hjertefejl...
Nåh men, de tagne prøver viste intet galt, tilmed viste nyrertal i uhørt grad top - en oplysning jeg dog først fik senere. Næste punkt på dagsordenen blev, at jeg skulle røngtenfotograferes. Og det blev jeg så... læs senere herom!
De vandrivende piller, der ordineredes, hjalp hurtigt, men jeg klukker stadig lidt. Og dårligdomme fortsatte; en weekend var begge mine håndflader hævede, alt imens de kløede afsindigt. Da jeg hvert år scorer hedeknopper samt masser af myggestik, er jeg blevet god til at ignorere kløeriet, for det forlænger blot pineriet, men håndfladerne, uha, jeg var ved at slide hul på bukselårene. Mandag forsvandt skidtet - OG var så venlig at medtage stivheden i ryg og nakke. Jamen da, gangbalancen blev rimelig perfekt, og "ved-siden-af-mig-selv" følelsen var væk :)
Efter en dag i god ro og orden fik jeg voldsomme smerter i højre overarm. Av, av! Rimkogeren måtte hjælpe, når jeg skulle op at stå, og på toilettet måtte en lille trappestige være mig behjælpelig, når tønden skulle bruges. To smertefulde dage afløstes af en fredelig, hvorefter hele venstre arm blev ramt, tilmed meget mere pinefuldt. Stærke piller kunne ikke ikke bekæmpe smerterne synderligt, så det var den rene elendighed.
To dage senere var gildet rimeligt slut, og siden er det gået fremad; dog får jeg smerter i lænd ved gåture, selv på kortere strækninger - men træning sker :)
Madmæssigt er det værre, også med guf-de-guf. Har altid elsket lakrids i alsens afskygninger, og det er desværre forbi. Lidt karamelsjov, puh nej, alt for sødt! Men heldigvis tiltaler grøntsager mig som i gode gamle dage, og frugt er heller ikke at foragte :-D

4 kommentarer:

Per sagde ...

Hold da op for en sygehistorie :-(
Næsten som her i huset ... bare 10 gange værre!
Håber du er kommet over det værste og igen kan være dit vanlige humoristiske og ironiske hjørne ;-)
Mange hilsner fra Vejen :-)

Annette i Barcelona sagde ...

Håber du har set/mærket det værste og der nu kun er bedring i sigte. Det glæder mig at husbonden har stået ved din side og passet og plejet dig..

Jeg sender hermed et STORT helbredende og varmende knus afsted med expressfart.

anjoe sagde ...

Takker Jer 200% procent *LOL*

Lone sagde ...

Jamen, sikke en omgang. Jeg har ikke været så meget omkring i blogland i den sidste tid, da min mor igen, igen er indlagt.
Men sad faktisk i går og undrede mig over hvor lidt derinde var fra dig på min læseliste.

Rigtig, rigtig god bedring fra nordjylland.