lørdag den 11. oktober 2014

MIT BESØG I DØDENS FORGÅRD...

...fik jeg først kendskab til flere dage senere, hvorimod Rimkogeren/Bo erfarede det få timer efter, at jeg babu-babu var blevet indlagt på Nykøbing F. Sygehus. Intensiv afdeling ringede ham op, meddelte at min tilstand - jeg var lagt i kunstig koma - var så dårlig, at han om muligt burde komme snarest. I hast fik Bo luftet Frederik ude på grønsværen og så afsted i dytten; som han senere har fortalt, var det godt, at trafikken ved 5,30-tiden var nærmest ikke eksisterende, for måske blev lovkrævede max. hastigheder ikke overholdt et par gange eller tre!! I tankerne tog Bo afsked med mig, da han stod ved mit sengeleje, med mig i respirator og dårlige odds...
Min opvågning små to døgn senere skete udramatisk; læs: Jeg vågnede, kiggede bare lige frem og op, så en væg med et ret stort, rektangulært sort felt, og det var så det. Tænkte slet ikke over, hvor jeg var, ej heller hvorfor. Troede at jeg var alene, hvilket selvfølgelig ikke passede, men først en del timer senere huskede jeg, at en person havde stået tæt ved mig og sagt: "Så er du vågen, Anne, det er godt". Fra da af skete der oceaner af episoder, og en del husker jeg ikke klart, andre meget tydeligt. Væsentligst, som det første, var, at det sorte felt på væggen viste sig at være en stor tv-skærm, så da jeg blev spurgt om at kigge fjernsyn, da sagde jeg ja tak. Mit valg blev DR1, for det kendte jeg fra den bærbare hjemme, men jeg havde "monitor", hvormed jeg om ønsket kunne skifte kanal; kender dog ikke slig en nymodens dims, da Bo og jeg droppede tv samme år, som at vi var flyttet til skønne Lolland, år 2000 :)
Nåh men, videre blev forløbet som rimeligt beskrevet her:
Uvidende, indtil jeg fik det at vide var, at jeg var i respirator, og nu skulle tage stilling til, om jeg ved en senere akut-indlæggelse ville ønske samme. Der blev fortalt plusser og minusser, en brochure fik jeg tilmed (den husker jeg ikke), men mit svar var efter tænkepause, at nej, det vil jeg ikke. Har jo tidligere sagt nej til behandling af kræft; det da min første læge her på Lolland hviskede den sygdom i mine ører, fordi han var så forarget over, at jeg havde været ryger siden mit 12. år... Han "røg" ud til fordel for en anden lokal læge, da denne pludselig havde åben for nye patienter, og det godt, for selvom jeg aldrig, hmm, nåede at benytte ham, så valgte Bo kort efter at skifte til ham, for det kan lade sig gøre, når en i familien er blevet patient, og hold da kæft, hvor Bo har fået en læge, der kræver alt af sig selv samt omkring husbonds akutte indlæggelser, problemer o.m.a. Selv måtte jeg droppe ham, da jeg tilbage i maj måned fik det rigtig dårligt; mine fødder blev som tidligere fyldt med vand, men tilmed fik jeg gammelkendte problemer med ikke at kunne sove, mad smagte rædselsfuldt o.s.v. Heldigvis havde vi i Lolland Kommune fået en ny læge, og han var/er tilmed til hjemmebesøg. Bo hjalp mig i hast til - tog timer - at få lavet skiftet i løbet af få timer, og fra da af har jeg fået min aller-ti-bedste læge :)
Et af hans fornavne er Frederik, så de fire-fem gange han kom her, mødte han jo logisk nok vores 4-potede ven, Frederik, og han var som alle andre besøgende hos os kold over for hundehår på tøj, var tilmed den person, der sørgede for mine situationer. hvor jeg et par gange sagde fra...
Her og nu vil jeg bare fortælle afslutningen om mig og mit; det at da Bo kom på besøg efter min opvågning, da talte vi om vores hund, Frederik, og han nævnte mit tidligere besøg i maj måned på sygehuset, at han jo dengang fandt en hundepension på Lolland, hvis ejer tilmed - ved skriftlig tilladelse - ville hente en's hund og passe den, eller om ønsket sørge for at få den aflivet. Det skulle vi tage stilling til, for hvis pludselig Bo også røg akut babu afsted, så måtte Frederik have et sted at være. Men vi blev hurtigt enige om, at Frederik var så dejlig en hund, og vant til megen kontakt med mennesker, især Bo og mig logisk nok, få godbidder masser af gange dagligt, sove i sin kurv tæt ved Bo's seng, og få megen kærlighed :) Derfor fravalgte vi vores egoisme og besluttede, at Frederik skulle aflives, hvilket en dyrlæge klarede allerede dagen efter. Tak Frederik for 6 skønne år sammen med dig; vi valgte dig hos Dyrenes Beskyttelse, dengang var du 4 år!
Indrømmet, slutningen på dette indlæg var anderledes ved udgivelsen i går, for der kom så mange følelser i udbrud, at jeg ikke kunne beskrive det som gjort nu.

10 kommentarer:

Annemor sagde ...

Oj da, navnesøster. Det var sterkt.
Sender en klem eller ti, det er vel det eneste jeg kan tilby?

dragenshverdag sagde ...

Også kram fra Peter og mig. :)

Margrethe sagde ...

Øv for en kedelig oplevelse du/I har haft med akutindlæggelse.
Håber du snart er frisk igen.
Også trist at I ikke har Frederik mere, men det kan jo ikke være anderledes.
Mange tanker til jer i det sydlige Danmark :-)

Rimkogeren sagde ...

Anne fik det i løbet af aftenen uhyggelig skidt. Vagtlægen blev tilkaldt og kom lynhurtigt. Han var næsten hurtigere end FAKTA. Undersøgte og konkluderede: ”Du skal indlægges nu, jeg rekvirerer en ambulance.”
I ventetiden var et toiletbesøg nødvendigt og selvfølgelig efterfølgende håndvask. Herefter sagde hun: ”Jeg klarer ikke at komme tilbage på sofaen. Hjælp mig hen på tønden!” Selvfølgelig blev ønsket effekturet.
Næsten i samme øjeblik kom Falck. Hun blev lagt på båren. Jeg sagde med bange anelser farvel. Angsten blev forstærket, for ambulancen blev holdende. Mandskabet var startet på en behandling. Tyve minutter senere fik jeg beskeden: ”Nu kører vi, og det skal gå stærkt!”
05:30 ringede mobilen. Ukendt nummer. En læge fortalte deltagende og koncist: ”Anne er lagt i coma og respirator. Du må hellere komme nu!” Frederik blev luftet, og gudskelov var der ingen fartkontrol, og i Nykøbing F strøg jeg igennem på grøn bølge.
Intensiv afdeling. En sygeplejerske forklarede mig situationen og forberedte mig på synet. Stor tak og ros for det. Uhyggeligt syn , jeg glemmer det aldrig. Min elskede Anne lå bevidstløs på siden, slanger drops og ledninger og et hav af måleudstyr overvågede hende. Jeg var lidt alene med hende, snakkede kyssede hende og sagde kærligt og ironisk i vores vanlige interne stil: ”Nu kan du godt holde op med det pjat og komme hjem i en fart!”
Bagefter fik jeg flere informationer, en hårdt tiltrængt kop kaffe og en ostemad.
Den efterfølgende nat ringede mobilen 03:31 – UKENDT NUMMER igen! En pigestemme spurgte: ”Må jeg godt tale med Hanne!” Hun begyndte at undskylde. ”Stop. Jeg er ski.. glad for at det var dig og ikke intensivafdelingen, hvor min kone er indlagt, der ringede. Hun var dybt rystet, da vi sagde farvel og godnat.

anjoe sagde ...

Tusinde tak for kærlige tanker og kram :)
Til Rimkogeren Bo: Jeg er taknemmelig for ikke at have set mig selv liggende der, for så var jeg sikkert død af skræk!!!

Helle K. sagde ...

Kram fra mig også :) sikke en oplevelse.

dragenshverdag sagde ...

Kærligheden er den bedste læge. 3<

anjoe sagde ...

Kærlige kram, jo de kan stort set altid ønskes :)

billedmager sagde ...

Sikke en redelighed. Jeg håber at går bedre.
Knus fra din niece.

anjoe sagde ...

Billedmager, du har aldeles ret, og jo tak, alt går bedre, så absolut :)