torsdag den 21. februar 2013

JEG RØBER IKKE KODEN...

 
 
Viste pengeskab købte jeg for 50 år siden i et stort, tysk stormagasin, og smykkerne købtes 10 år senere i københavnske "hippie"butikker.
Det tyske stormagasin var megastort og med 5-6 etager, havde rulletrapper, hvilke jeg snildt kunne have brugt en halv dag med op- samt nedture på, og resten af døgnets timer ville med endnu større fornøjelse være tilbragt i legetøjsafdelingen, der m.h.t. plads og udvalg fik den hjemlige, store Glafa Legetøj i Ringsted til at blegne totalt. Mine storebrødre og jeg har helt sikkert været studier værd, da vi blev sluppet løs i dette eldorado, hver med et mindre tysk beløb at købe for. Godt at vi ikke fik målt blodtryk da, for så var akut indlæggelse nok sket :)
Hvorfor jeg valgte denne sparkasse, huskes ikke, men vel nok fordi den havde en hemmelig kode, som kun jeg ville kende. Til pengeopsparing har boksen aldrig været god, netop grundet koden som muliggjorde, at jeg hurtigt kunne få fingre i de indkastede penge. Da var Andelsbankens sparebøsse rette valg, for sprækken til møntindkast havde hajtænder af metal, og seddelhullet var så lille, at man ikke kunne få sedlerne ud, end ikke ved brug af pincet :(
...Pengeskabet har overlevet 5 flytninger, og her på Lolland rummer det som vist nogle smykker fra ungdomstiden!
I øvrigt havde stormagasinet en slikafdeling, der (selvfølgelig) lå i stueplan. Også her så vi hidtil ukendt snold, og der var vej-selv i tre prisklasser. Bolsjer af alskens slags i de flotteste indpakninger var mine favoritter, og alle papirer gemte jeg, efter udglatning, i bogen "365 godnathistorier". År senere foræredes bogen med indhold til bedstevenindens lillesøster, og måske har hun den/dem stadig; skal huske at spørge!!

4 kommentarer:

Rejen sagde ...

Hvor fint at du har gemt det i alle de år, og stadig rummer nogle af dine skatte..;-D

anjoe sagde ...

- Rejen. Ja, du har ret, og selv smiler jeg over de gemte ting. I øvrigt er mit perlearmbånd mere end 30 år senere blevet gentaget af et verdenskendt modefirma, og prisen var flere tusinde kroner. Det bekræfter alle tiders retro/snyd...

Annemor sagde ...

Minner dukker opp som trollieske, bare ved synet av ditt armbånd. Jeg tror jeg må ha et slikt liggende. Morsomt at du fortsatt har din "safe". Og jeg ser deg med store øyne foran godtestativet :)
klem og klem :)

anjoe sagde ...

- Annemor. Du må finde dit armbånd frem og fotografere det :)
Mine øjne, ja de STORE, afgjort, og alle disse flotte bolsjepapirer fik mig til kun at vælge meget lidt lakrids, hvilke eller var og stadig er mit favoritslik. Heldigvis smagte bolsjerne superb :)