MIN DIAGNOSE ER BLEVET STILLET...

...og tænk, jeg troede slet ikke at min fobi havde et navn, men det har den sandelig, nemlig koumpounophobia. Den er heldigvis ikke lige så hidsig som denne kvindes - LÆS/KLIK HER - men slem nok, og jeg aner heller ikke, hvordan den er opstået, kun at det skete i 7-8 års alderen. Har tænkt på, om det mon var den kittelklædte skoletandlæge, der 2 gange årligt pressede sin fyldige barm op i fjæset på mig, alt imens hun uden bedøvelse borede store kratere i mine tænder - skader, som jeg har måttet betale dyrt for senere, da hun ikke levnede meget for andre tandlæger at arbejde med :(

Fakta er, at jeg ikke siden 15 års alderen har ejet et stykke kluns med plasticknapper - metal + trykknapper er OK! Nåh jo, et par bukser købt via katalog snød mig, men straks kom saks i brug, holdt på afstand som en ildtang, hen over affaldsspand, ja, jeg ved det, aldeles hysset, og derefter påsyedes en metalknap :)

Hvad så med Rimkogerens tøj, tænker nogle af Jer nok, og her må jeg bryde sammen og tilstå, at væsentligst bestemmer jeg! Men da vi mødtes for 30 år siden, havde han faktisk ikke meget kluns med knapper - flippertype som mig - og havde han haft, ville jeg på samme vis som ikke at ville have børn, ha' stillet det som et krav ditto!! Jo, Rimkogeren har flere skjorter med knapper, men de er godkendt af mig, og så har vi idel lykke *LOL*  Dog har han såvel nogle arbejdsbukser samt en skjorte og en jakke, der ikke lever op til mine krav, så når han er iført en af disse, er jeg ikke et krammedyr, he-he.

Lynlåse og velcro, yes, yes, det er mig - og Rimkogeren!